Langbuen

Langbuen er den simpleste buetype af alle.
På engelsk kaldes den sommetider for ”stickbow” eller ”stick and string” – altså en pind og en streng. Nutidens langbuer er dog som oftest lidt mere avancerede end som så.
Der findes i princippet to forskellige typer langbuer, såkaldt ELB og AFB.
ELB står for English Longbow (engelsk langbue) og AFB står for American Flatbow (amerikansk fladbue).
Engelsk langbue er mere rund i tværsnittet og er ofte lavet af ét stykke træ. Desuden er der ikke skåret nogen pilehylde, så pilen ligger på hånden.
Amerikansk fladbue er lamineret af flere lag forskelligt træ og glasfiber og der er som oftest skåret en pilehylde som pilen ligger på.

Både AFB og ELB hører under langbueklassen, men som kuriosium kan nævnes, at i England anerkendes AFB ikke som værende en langbue.
Stiller man op til stævner i langbueklassen, skal man anvende træpile og pilene skal være forsynet med naturfjer som faner.
Det er dog også muligt at skyde langbue med pile af moderne materialer (aluminium, kulfiber eller kombination heraf) – men i så fald må man skyde i barbue klassen.
Barbue klassen forklares nærmere under ”Recurvebue”.

Langbue skydes uden nogen form for sigtemidler, men der er i princippet to måde man kan ”sigte” på: Enten sigter man med pilespidsen eller man skyder instinktivt.
At skyde instinktivt betyder at man fokuserer på det man skal ramme, i princippet på samme måde som når man kaster til måls med f.eks. sten eller kniv.

Pilehastighederne med langbue ligger normalt på mellem 40-60 m/s (130 – 195 fps dvs. fod/sekund) afhængig af trækvægt, buens design, pilevægt osv.
Langbue kan skyde pilene op til ca. 200-300 m. Man må dog aldrig teste dette, uanset buetype, da ingen baner i Danmark er godkendt til det og man ved aldrig hvor pilen flyver hen!!