Medlemsregistrering og betaling af kontingent

Herning Bueskyttelaug indfører i år et nyt system til medlemsregistrering og kontingentbetaling.

Medlemsregistrering:
Medlemsregistreringen overgår til Conventus, så derfor skal du registreres med dine medlemsoplysninger, første gang du tilmelder dig en kontingenttype. Når du har registreret dig i Conventus får du tilsendt en e-mail med oplysninger om din registrering. Denne mail indeholder også det automatisk tildelte kodeord og medlemsnummer. Du kan rette det automatisk tildelte kodeord til et, du bedre kan huske, ved at logge ind ved hjælp af linket: Medlemslogin Linket findes også nederst på denne side.
Når du i fremtiden skal registrere dit medlemskab, logger du blot på med din e-mail adresse eller mobil nummer og dit kodeord.

Kontingentbetaling:

Efter at du har registreret dit medlemskab, skal du indbetale dit kontingent som en bankoverførsel til Herning Bueskyttelaug på: Reg. nr.: 1551, Konto nr.: 1580876. Husk at angive dit medlemsnummer eller navn ved overførslen, så vores kasserer kan finde frem til, hvem der har foretaget indbetalingen.
Bemærk: Du er ikke fuldgyldig medlem, før din kontingentbetaling er registreret.

 


 

Regler for kontingent:

Herning Bueskyttelaug opkræver kontingent 2 gange om året. Kontingent dækker 6 måneder  pr. gang (sommersæson og vintersæson).

  • Sommersæsonen går fra 1. april til 30. september.
  • Vintersæsonen går fra 1. oktober til 31. marts.

I oversigten herunder kan du se, hvilket kontingent du skal betale. Kontingentets størrelse er afhængigt af din alder. Når du skal finde ud af, hvilket kontingent du skal betale, er reglen, at man vælger kontingent ud fra den alder, man opnår i kalenderåret. Fx hvis du fylder 18 år i år skal du (hele året) betale kontingent for: Junior, 18 år til og med 20 år.

 


 

 Kontingenttype, pris pr. sæson: 

Ungdom, til og med 17 år, pris pr. halvår: kr. 470     Tilmeld
Kontingentet dækker:
Kontingent Herning Bueskyttelaug    kr. 300,-
Kontingent Bueskydning Danmark    kr. 170,- 

Junior, 18 år til og med 20 år, pris pr. halvår: kr. 637     Tilmeld
Kontingentet dækker:
Kontingent Herning Bueskyttelaug    kr. 400,-
Kontingent Bueskydning Danmark    kr. 237,- 

Senior, 21 år og ældre, pris pr. halvår: kr. 787     Tilmeld 
Kontingentet dækker:
Kontingent Herning Bueskyttelaug    kr. 550,-
Kontingent Bueskydning Danmark    kr. 237,- 

 


Conventus medlemslogin:

Du kan logge dig ind på Conventus og se, hvilken type medlemskab der er registreret for dig. Du kan også rette det automatisk tildelte kodeord. Benyt linket herunder:

Medlemslogin

Test medlemslogin